Poul Krebs & Band
Poul Krebs & Band
Mandag den 12. februar 2018 20.00
Kulturværftet / Store Scene
Allegade 2
3000 Helsingør
Køb

Poul Krebs & band - nye sange og turné

Poul Krebs har senest samlet fulde huse her på Kulturværftet med sin gode ven og musikalske makker Michael Falch. Jeg går med dig hedder det nye nummer fra Poul Krebs, som er klar med et nyt album. Det kommer på gaden i slutningen af september og følges op af en danmarksturné i begyndelsen af 2018.

-Vi har sådan set bare ladet de nye sange fortælle deres egen lille historie – og har så indspillet dem på små stoppesteder langs vejen, på en lang KrebsFalch turne.

Poul Krebs' nye album hedder Malerne og delfinerne på bugten og er første soloudspil fra ham i tre år. Albummet emmer af stor musikalitet og tæt samspil, som afsæt for en række meget stærke sange fra historiefortælleren og poeten Poul Krebs.

Krebs spiller på Kulturværftet med sit ’drømmeband’, som har været med undervejs i den nye plades tilblivelse.

Jeg har kaldt mit nuværende band for mit ”drømmehold” – og det tror jeg, de fleste vil forstå, når de hører det nye album. Når folk omkring dig spiller som de gør, må man sgu tage sig sammen for at skrive nogle ordentlige sange. Og de sange der er kommet på det nye album råber bare på at blive spillet live - så det bliver en fornøjelse, at præsentere både nye og gamle sange for publikum ved forårets koncerter.

De nye sange vil naturligvis stå i centrum – men der vil selvfølgelig også være plads til perler fra dét store sangkatalog, der har gjort Poul Krebs til en af landets mest populære musikere.

Line-up: Poul Krebs (vokal, akustisk guitar), Palle Hjorth (tangenter), Rasmus Valldorf (trommer), Rune Kjeldsen (guitar – og producer på det nye album) og Troels Skjærbæk (bas og kor).

Mandag 12. februar 2018 / Kulturværftet / Store Scene / Kl. 20.00 / 315 kr. / Num. siddepladser

Hør en af de nye sange ”Jeg går med dig”: https://www.youtube.com/watch?v=-cOJFmbq7Xc

Indkøbskurv
Din indkøbskurv er tom
Køb gavekort

Mangler du en gave? Så køb et gavekort. Hurtigt og nemt.

Køb et gavekort
Kampagnekode

Har du en kampagnekode, kan du indløse den her:


Powered by Billetten A/S
Server-id: 11.16
Cookiepolitik